tirsdag den 22. september 2009

Kørsel til de 3 kommende udekampe

Hej Drenge...

Nu har vi 3 udekampe foran os. Det betyder at vi skal have gang i vores privat-chauffører: Vi skal have 4 biler afsted hver gang og betyder at selvom dine forældre har kørt én gang skal de nok afsted igen.

Snak for dine forældre og meld hurtigt tilbage til mig, hvilken dag(e) de kan køre.

Hilsen
Peter


267462
Søn
27-09-09 10:00
Slagelse B&I
Jystrup IF
Slagelse Stadion
Afgang fra Jystrup: 8:45


267432
Lør
03-10-09 12:00
Jyderup BK
Jystrup IF
Jyderup Stadion
Afgang fra Jystrup: 10:30

267468
Søn
04-10-09 13:00
Fuglebjerg IF
Jystrup IF
Fuglebjerg Stadion
Afgang fra Jystrup: 11.30

mandag den 7. september 2009

Jystrup IF – MUK: 10-1

Perfekt regnvåd bane, næsten vindstille og enkelte solstrejf. Rammerne var perfekte for efterårets første hjemmekamp. MUK fra Ugerløse mødte vi to gange sidste efterår. Vi vandt 5-2 ude, men tabte 3-1 hjemme. Så vi vidste godt at mod MUK er der både mulighed for point og risiko for røvfuld!

Vi var netop 11 spilere, men lånte i sidste øjeblik Gustav fra 95’erne så vi blev 12. Gustav skulle vise sig at være en rigtig god investering der lige inden transfer-vinduet smækkede i.

Men vi spillere bare en god kamp! En rigtig god kamp endda. Forsvaret stod stærkt som aldrig før. Rasmus og Tobias i midterforsvaret havde bare styr på det. Fornuftig og velovervejet spil med rigtig gode og konsekvente indgreb. Og professionelle frispark lidt fremme på banen, når det var nødvendigt. Ikke også, Tobias! Det var simpelthen mesterligt midterforsvarsspil. Rasmus lavede oveni købet et flot hovedstødsmål!

På højre back spillede Jakob sin hidtil bedste kamp. Han placerede sig klogt og spillede sig smukt ud af situationerne. Det fungerede virkelig godt mellem Jakob og Simon på højre midt. En fornøjelse at se.

På venstre back fik Kristoffer Holm sin forsvarsdebut. Kristoffer var ved at bryde sammen i gråd da cheftræneren befalede ham at spille back. Men Kristoffer kommer til at højre back resten af liv nu! Kristoffer spillede helt fantastisk: Sikre indgreb, god opdækning, masser af godt spil frem ad banen, vinder af alle nærkampe… osv. osv. Super-præstation. Intet mindre. Og det gav vores opspil rigtig meget kvalitet, at Kristoffer ’spillede’ med frem. Klasse!

På den centrale midtbane sled den dynamiske jern-duo, Frederik og JG, simpelthen modstanderne op. De blev nedkæmpet af duoens kontante indgreb og fysiske spil. Det er guld værd at have et par hårde herre på midten. Frederik lavede yderligere vores 2 første mål, JG havde et hovedstød på overliggeren. Stærkt spil på den centrale midtbane.

Simon på højre midt spillede sin hidtil bedste kamp. Kombinationerne bagud med Jakob, indad med Jonas m.fl. kørte bare. Simon viste også sin speed, skabte rigtig meget på egen hånd og kom også til gode afslutninger. Det var godt at se, hvor meget det gav både Simon selv og hele holdet, at Simon kom ’ind’ i spillet. Også i defensive arbejde med masser af bolderobringer osv. Klasse!

Bovie på den anden midbanekant spillede en rigtig, rigtig god Bovie-kamp! Og det betyder: Lidt usynlig i korte perioder, men konstant en trussel med god speed og gode bevægelser mod målet. Og så laver Bovie to gode kasser. Koldblodigt og uden dikkedarer. Klasse!

På toppen havde vi som sædvanlig Dalle og Jonas. Taktikken er at Jonas ligger lidt bag Dalle, søger lidt ned i banen for lægge den til midtbane etc. Dalle sled silken af MUK-forsvaret med sine hårde spurter, og det gav pote senere i kampen. Dalle spillede i venstre midt i en periode også og gjorde det perfekt. Jonas tog sine løb oppe foran, havde sine chancer og også puttet to kasser ind. Sådan! Det var nok chancer til flere, men det kommer. Det er fantastisk med sådan to hurtige gutter på toppen. Det betyder, at der hele tiden er pres på modstanderens midterforsvar og det giver som minimum plads på fløjene.

Og kom Gustav ind på venstre kant og spillede fantastisk. 2 mål, en på stolpen, 2 hovedstød og et utalt gode aktioner. Klasse!

Så lige anføreren: Frederik stod fuldstændig fejlfrit. Ganske enkelt! Det var dejligt at se, at Frederik fik gang i udkastene – både til backer og midtbane. Det er det spil, vi vil have. Nå ja, så var der jo lige noget med et straffespark. MUK-anføreren sparkede et rigtig godt straffespark. I Frederiks højre side, 30-40 cm over jorden, godt langt ude mod stolpen. Et rigtig, rigtig godt spark! Men den snuppede Frederik og returbolden tog Frederik sig også af. Klasse! Alle spillere en fantastik kamp. MUK mistede godt nok modet midt i 2. Halvleg, men det var jo jeres fortjeneste.

Tillykke med den flotte sejr, drenge. Klasse!

Mål: Frederik 3, Bovie 2, Jonas 2, Gustav 2, Rasmus 1,

Dagens mand i skysovs: Kristoffer Holm.

Det var nærmest en åbenbaring. Her fandt Kristoffer lige præcis sin plads. Netop på backpladsen samles alle Kristoffers kvaliteter: Nærkampsstyrke, overblik, spilforståelse, hovedstød, hurtig boldomgang ved fødderne etc. Det var bare flot!

Næstved - Jystrup : 5-0

Så kom vi endelig i gang med turneringen: Den rigtige turnering i den rigtige række. Vi er blevet store drenge nu. U 19 årgang 91-92.

Som opvarmning til turneringskampene fik vi enkelt pokalkamp. Desværre i den forkerte række altså U-17. Her mødte vi Dianalund fra række 2. Et rigtig godt hold med dygtige nærkamps- og kropstærke spillere. Men vi spillede en flot kamp og vandt 3-1.

Frederik åbnede scoringen med et flot hovedstødsmål på Henriks ligeså flotte indlæg. Dianalund havde gennem kampen sine chancer ligesom vi havde vores. Men vi var effektive: Bovie’s gennembrud i venstre side var en perle. Koldblodigt lagde han bolden fordi deres fremstormede målmand. 3-1 målet var endnu en perle. Dalle hentede energisk en løs bold helt nede ved baglinjen og lagde den hurtigt fladt ind foran mål. Her var Bovie på pletten i bedste Jon Dahl-stil.
Flot spil og rigtig flot fight over hele linjen. Kun hvis minimum 2 spillere går ned med kramper til slut i kampen, har vi kæmpet hårdt nok. Og det skete!!

Næstved – Jystrup
I turneringens første kamp fik vi kærligheden at føle! Næstved er et komplet hold med gode spillere på alle pladser, og med spillere, der alle kan deres ’basics’. Dvs. vendinger, løb uden bold, første berøringer og alle de andre gode ting. Og Næstved fik da spillet den pænt rundt, men rigtig farlige var de ikke. I hvert fald ikke i første halvleg hvor vi stod rigtig godt i forsvaret. Andreas havde comeback på højre back og spillede en stor 1. Halvleg. Det gjorde Guf også på venstre back. Det var bare lukket af på kanterne. I midterforsvaret havde Morten og Rasmus debut som makkerpar. Og det gik bare rigtig godt. På midtbanen og længere fremme kæmpede Simon, Jg, Tobias, Dalle, kristoffer H og Nico rigtig godt. Men vi fik aldrig ordentlig gang i spillet. Næstved-spillerne markerede rigtig tæt og var hurtigt på os, når vi skulle frem ad banen. Næstved førte 1-0 ved pausen. Og det kunne vi godt være stolte af.

Efterhånden som 2. Halvleg skred frem slap vores kræfter op. Næstved gjorde det onde ved os med flere dybe pasninger dybt gennem vores forsvarslinje, og selvom Frederik fik fat i meget, så røg der alligevel 5 mål. Et par stykker lidt tilfældige måske, men ind røg de.
Som halvlegen skred frem blev der mere plads til os på midten af banen, så muligheden for at få lidt spil i gang var der faktisk. Og især Simon kom også frem til et par afslutninger, men som sagt: der var bare udsolgt!

Vi mødte et lidt bedre hold, men vi fightede som altid og gik ikke ned! Derfor kan vi bestemt være tilfredse med kampen (selv det aldrig er sjovt at tabeJ).

Dagens mand i skysovs: Hele holdet for en mega-fight.

torsdag den 3. september 2009

Hjemmekamp mod MUK lørdag den 5. kl 1300

Drenge!

Endelig skal vi i kamp igen. Nu mod MUK - forhåbentlig ikke lige så hårde som Næstved.

Vi spiller på lørdag 5. september kl 13.00. Mødetid kl 12.00. Hvem kan spille? Svar hurtigt på sms.

Hilsen
Peter