2 kampe på én weekend er ikke for tøsedrenge. Efter en benhård lørdagskamp mod Jyderup havde vi chancen for at fortsætte de gode takter og forhåbentligt hive point med hjem fra Fuglebjerg. Inden kampen lå Fuglebjerg lige over os i tabellen. Men skulle der blive lavet om på!
Endnu engang lykkedes det i nærmest i sidste øjeblik at få samlet et rigtig godt hold: jørgensen og christian på backerne, Tobias og Mathias i midterforsvaret. Jannik, Henrik, Simon og Guf på midten og helt fremme Boive og Dalle. Jørgensens fætter Peter og Tobias efterskolebuddy Kasper var på bænken. De gjorde de begge rigtig når de kom ind. Dejligt at have lutter stærke og kvalificerede spillere at skifte ud med. Det betyder, at vi kan holde tempoet højt og konstant lægge pres på modstanderne.
Frederik lægger hårdt ud og vinder lodtrækningen (for anden gang i karrieren, tror jeg). Anføreren vælger klogt at have den stærke vind i ryggen i 1. Halvleg. Derefter går det kun én vej: Mod Fuglebjergs mål. Efter 10 minutter opfanger Henrik kvikt en løs bold der bliver spillet skråt gennem Fuglebjergs forsvarskæde. Alene med keeperne svigter Henrik ikke. Han sætter den sikkert og koldblodigt forbi målmanden. 1-0 til os.
Allerede der havde vi en sikker fornemmelse af, at denne her var vores. Og vi fik også spillet os frem til flere gode og halvgode afslutninger. Vi fik tilkæmpet os frispark i gode positioner, vi fik trukket deres forsvar fra side til side i flere situationer og fik dermed åbnet især deres venstre side, hvor både Kasper, Guf og Peter kom godt frem. Midt i halvlegen følger Jannik godt op på en afslutning fra (?) og prikker køligt riposten ind. 2-0 til os, stadig i roligt tempo med den stærke vind i ryggen.
I forsvaret står alle mand godt. Mathias og Tobias på midten lukker helt tæt og har utallige gode fremstød og indgreb, Frederik er som altid opmærksom og forudseende, og kommer kvikt ud af kassen når det gælder. Jeg tror kun der en lidt fare på færde én gang i 1. Halvleg, og det er da Tobias snubler over et amerikansk jordegern, der stikker hovedet op over græsset og altså vælter Tobias omkuld.
Backerne, især i højre side hos Jørgensen, var dejligt konsekvente og hårde og var også rigtig gode til det opbyggende spil. På midten var Henrik her der og alle vegne, løb, udfordrede og altså scorede, Simon kom ind på midten og spillede formidabelt godt som midtbane-skraldemand og bolderobrer. Her kunne man se hvor meget placeringsevne og opmærksomhed betyder. Jannik fik drev i spillet på kanten, fik scoret et godt mål (skulle måske have scoret et mere i 2). Halvleg på et supergennembrud) og arbejdede godt indtil det begyndte at gøre nas i hæl/ankel. Guf arbejdede som en gal på venstre kant, kom godt med frem ad banen og ind i banen. Der var et par boldtab, men Guf kommer altid tilbage får erobret den igen. Stærkt!
Kaspar og Peter kom ind på kanterne og gjorde det bare rigtig godt. Kasper arbejdede flot og skabte masser af liv på vores venstre kant. Peter gjorde det samme både på kanten og på toppen. Kronen på værket for Peter ville have et mål. Chancen var der, men keeperne kom i vejen.
På toppen havde vi lumske planer med Bovie og Dalles indøvede krydsløb. Det er altid lettere til træning end i kamp selvfølgelig , og det er slet sikkert at der overhovedet gennem en hel kamp opstår en chance for et ’mønster-krydsløb’. Det vigtige er bare at angriberne på toppen får ’forsvaret ud at løbe’. Dvs. laver løb uden bold ned i banen, på tværs af forsvarskæden og selvfølgelig også fremad mod modstandernes mål. Krydsløbet er et løb blandt mange mulige. En bevægelig angrebsduo holder forsvaret beskæftiget og trætter det.
På sidelinen talte Bovie og jeg om angribernes løb. Om det vigtige i at angriberne tager initiativet i forhold til midtbanespillerne. Angriberne tager initiativet ved at lave sine løb FØR midtbanespillerne begynder at tænke på hvad de nu skal gøre. Angriberne får et forspring i forhold til sine direkte modstandere hvis afleveringen kommer, de skaber huller og plads i forsvaret og de giver medspillerne flere og bedre spilmuligheder. Løb uden bold er faktisk det stærkeste våben, når en modstander skal nedkæmpes. Og det gælder selvfølgelig for alle spillere ikke kun angriberne.
Det skal nok komme det hele. Jeg synes det ser bedre og bedre ud. Spillet bliver bedre, individuelt bedre bliver vi bedre (ikke mindst jeres vendinger!!) og taktisk som hold bliver vi også bedre. Jesus-attituden kommer oftere og oftere, nu mangler vi bare lidt flere løb uden bold. Men det kommer.
Det er dejligt at være træner for jer, når vi bare spiller bedre og klogere end de andre. Viser at vi et det bedste hold – og vinder!! Det er sgu fedt!
Til slut takker vi jystrup’s linievogter for en fantastisk veludført baglæns flik-flak med fuld skrue og overliggende hoftebøj…. Eller væltede han bare baglæns over 12 sportstasker, 5 vanddunke, 4 bolde, en håndfuld overtrækstrøjer, to tilskuere, en plastikstol, en lille bunke bananskræller og to udskiftningsspillere. Flot!
Dagens mand i skysovs: Makkerskabet Simon/HenrikDagens mand kunne blive hver og en af jer. I gjorde alle jeres pligt og udførte jeres opgaver upåklageligt. Tændingen var ikke superhøj, men høj nok til at vinde. Det er det, der kendetegner ægte professionelle.
Hvis I skulle have karakterer efter den gode gamle 13-skala ville I alle få 10-11 stykker…: ”for den udmærkede men noget rutine-prægede præstation”.
Der hvor man kunne tale om noget ekstra-ordinært synes jeg var makkerskabet eller samarbejdet mellem Henrik og Simon på den centrale midtbane. Forskudt med Henrik fremme og Simon tilbage kom det faktisk til at ligne den berømte diamant. Henrik lagde hårdt pres modstanderne som offensiv midtbane og Simon dækkede af og samlede op som den defensive. Det handler bare så meget om placering: Og det kunne I.
Opslag
