Så meget bedre var de altså heller ikke!
En smuk solskins lørdag formiddag skulle vi så prøve kræfter med Række 3. Efteråretsæssonen 2008 resulterede i oprykning fra række 4 til række 3.
Vi har alle været spændte på om kunne matche de 'gamle' række 3 hold. Det korte svar er "ja, det kan vi nok godt". Også selvom vi table 6-1 til Herluftsholm.
Vi stillede op i en slags 4-1-4-1 formation. Og så gik det løs: Fra kampens start var der virkelig højt tempo og intensitet. Herlufsholm kom virkelig hurtigt. De gik ind i alle nærkampe og var hurtige både tanke og handling. Og så havde de nogle virkelig giftige folk helt fremme og på fløjene.
De første 10 minutter var hårde, men vi var langfra nedkæmpet. Det overraskede os lidt, at de kom så hurtigt, og at der var så meget pres på. Sidste år i række 4 var der pause i spillet, hvor man rundt omkring på banen kunne trække vejret og få luft efter en spurt eller nærkampe. Sådan var det ikke her!!
Herlufsholm havde flere gange vist sig farlige ved hurtigt spil op ad fløjene og direkte spil på vores midterforsvar. Og det var også kommet til flere farlige situationer. I den modsatte ende begyndte vores chancer også så småt at komme nærmere. Vi gjorde faktisk meget det af rigtige. Og det så sgu meget godt ud.
Men så pludselig smutter en Herlufsholm-spiller afsted på fløjen, laver et hårdt fladt indlæg der så sætte sind bag Frederik. Bagud 1-0. Så var vi advaret skulle man tro. Men nej, situationen gentog sig mange gange gennem resten af kampen.
Men jeg var fortrøstningsfuld og tænkte: Det er ikke tabt det her. Vi skal nok komme igen! Så dømmer der straffe mod Jørgensen, der en i hovedstødsduel ved kanten af eget felt har en hånd i ryggen på en modstander. Ufattelig hårdt dømt, og meget tvivlsomt om hændelsen ovehovedet foregår i feltet. Irriterende. Dobbelt-irriterende at Frederik faktisk er ved snuppe sparket.
Men vi knoklede og kom mere og mere ind i kampen. Og igen stor ros til jer, fordi I faktisk overholdt aftalerne. Rasmus var tæt på reducere efter en hjørnespark, Jeg tror de redder på stregen. Jonas H havde masser af gode aktioner og udfordringer på højre fløj. Der blev lagt masser af gode bolde frem mod både August på toppen og de to fløje. Vi fik hjørnespark, havde skud på mål og afslutninger i øvrigt. Det var flot.
På midten blev der kæmpet rigtig hårdt. Her sloges Jørgensen, Henrik og Jan som gale, og der blev afleveret rigtig fornuftigt.
Det var helt klart i forsvaret, at vi blev mest overraskede over deres Herlufsholm tempo og parathed, men det er her, det er ’dyrest’ at blive overrasket. Så ond er skæbnen jo ved forsvarsspillere. Inden halvleg havde Herlufsholm scoret yderligere 2 gange, så vi gik til pausen bagud 4-0.
På vej ud til pausen siger Henrik: ”Så meget bedre er de altså heller ikke”. Bedre kunne nok ikke siges. Og der var heldigvis også masser af gejst i jer fortsat. Man kunne se på jer, at I ikke havde opgivet.
2. halvleg blev da også endnu bedre end 1. halvleg. Vi blev farligere og farligere oppe foran. August kæmpede som en sindssyg og burde have scoret en enkelt pind. August og Henrik i fællesskab presser Herlufsholm-forsvaret til usikkert spil og pludse opstår chancen for August meget skråt foran et tomt mål. Men ind ville den ikke. Jonas H havde eyt superhug, som deres - øvrigt rigtig gode – målmand akkurat får pistet på stolpen og ud. Men vi får vores kasse,
Kristoffer Holm, debutant var på pletten efter et mønster angreb med indlæg højre side – jeg mener det var Henrik, der var på spil derude. Tæt under mål ekspedere Kristoffer bolden i kassen. Flot!
Kort tid efter fældes Kristoffer i venstre side af feltet, men dommerens fløjte forbliver tavs. Helt sikkert fordi det lykkedes Kristoffer at holde sig på benene. Ærgeligt! 2. halvleg var vores – også selvom vi taber den 2-1.
Kort fortalt lukkede vi for mange mål ind og lavede for få :-) Sådan er det selvfølgelig altid når man taber. Men 6-1 giver altså et skævt billede af styrkeforholdet.
Det var tydeligt, at forsvaret havde d et svært mod Herlufsholm. Deres angribere var rigtig gode og vi lavede de klassiske lidt kedelig fejl i forsvaret: Vi var en anelse for langsomme i tanke og handling, vi var ikke helt tæt på vores direkte modstandere og endelig var vi nok heller ikke ligeså meget oppe på dupperne som de var. Ja, måske lieg undtaget Christian. Der vel spillede sin bedste kamp hidtil. Christian var klar! Han lukkede venstre side med hårdhed og konsekvens. Det var flot!
I spillede det bedste spil, jeg nogen sinde har set jeg spille – i et højt tempo under højt pres. Og det er noget der giver noget. Det er det, der gør jer rigtig gode. Så tillykke med det. Og jeg tror ikke I taber 6-1 til dem igen.
Til sidst en indrømmelse til Andreas: Du har helt ret. Vi kom alt for sent af sted fra Jystrup og vi havde alt for lidt tid til opvarmning. Den tager jeg på mig. Og jeg skal nok sikre at det ikke gentager sig.
Dagens spiller
Alle spillere havde rigtig gode momenter – ingen spillede kun dårligt og ingen spillede helt fejlfrit. Derfor er valget ikke så ligetil. Men valget falder på Henrik. Henrik spillede virkelig godt på midtbanen og føret i ’hundeslagsmålet’ sammen med Jørgensen og Jan, men derud over viste Henrik sine store kvaliteter som iscenesætter frem ad banen med stikninger, afleveringer, hjørnespark og langskud. Godt spillet, Henrik.
tirsdag den 21. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar