Operationen lykkedes, men patienten døde. Og betyder såmænd bare, at vi gjorde det rigtige, fulgte taktikken og overholdt vores aftaler, lavede årets mål på Jystrup Station, men tabte alligevel på to ærgerlige straffespark.
Det begyndte rigtig godt. Jeg synes faktisk at hele 1. halvleg var vores, mne de første 10-15 min var gode. Det var da også efter 10 minutter at Henrik scorede årets suverænt flotteste mål på Jystrup Stadion.
Årets mål
Herlufsholm laver frispark 10-15 meter uden for feltet. Henrik lunter dovent ned mod kanten af feltet hvor vores angribere og Herlufsholms forsvar allerede står klar. Henrik fortsætter sit løb, da Jens Gustav sender en lang høj bold ind over forsvaret. Med en flot brysttæmning lægger Henrik klatten til rette for sig selv. Og i samme bevægelse scorer han sikkert med en behersket inderside. Alt sammen i en og samme bevægelse. Virkelig flot!
Desværre får Herlufsholm tilkendt et straffespark 15 minutter før halvlegspausen. Frederik går endnu engnag til den rigtige side - Det har Frederik gjort hver evig eneste gang modstanderne har skudt straffe. Men den går ind alligevel. 1-1. Pokkers!
Vi havde ellers godt styr på dem. Eller nogenlunde i hvert fald. Men et gennembrud i vores højre bliver ikke stoppet - før det altså er for sent. Her skal vi simpelthen at få stoppet modstanderen højere opppe på banen. Enten bremset ned, eller ganske enkelt med et lille frispark. Her viste især Nico vejen med et par gode indgreb og - ja, frispark.
Men det så sådan set godt ud hele vejen igennem: Jan spillede perfekt som bagerste mand , midtbanen holdt sine områder bedre end nogensinde før og det gav meget bedre plads at spille på, det udnyttede især Jørgensen med gode åbninger. Oppe foran blev der også arbejdet godt. Men en anelse mere koldblodighed i afslutningerne havde vi scoret et eller to mål mere. Det er jeg helt sikker på. Vi havde i hvertfald flere chancer end Herlufsholm.
Og så får de alligevel endnu et straffespark - og scorer. 1-2! Pokkers!
Vi spiller klart bedre end topholdet, men taber alligvel. Og brugte vi også lidt krudt på dommeren. Henrik nåede vist at få raget en udvisning til sig også. Og jeg fortsår godt jeres frustration: Herluftholm hårde spil og små narrestreger blev slet ikke straffet som det burde.
Så Drenge, Tak for en rigtig god kamp. Den havde I sgu´ ikke fortjent at tabe.
Dagens mand i skysovs
Kampens spiller er helt klart Andreas. Andreas bliver bare bedre og bedre i sit defensive spil - der var da ogås lukket helt af i hans side mod Herlufsholm. Måske fik Andreas lavet et straffespark, og måske var det ikke alle Andreas' afleveringer der sad lige i skabet. Men Andreas viste virkelig vejen ved at bruge sin gode fysik og gå modigt og direkte ind i nærkampene. Det gælder om at bruge alt hvad man har - og give alt hvad man har. Og det gjorde Andreas.
Godt gået, Andreas!
tirsdag den 2. juni 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar