onsdag den 25. marts 2009

Tak for en god træning tirsdag aften!

Hej Drenge!

Bare rolig; Jeg skriver ikke efter hver eneste træning! Men I skal lige have et par rosende ord med på vejen efter tirsdagens træning.

Det var godt at se, at øvelserne kørte godt, at der var tempo og fight når vi spillede, at der koncentration omkring den nye, lidt vanskelige angrebs-øvelse - og endelig vigtigst af alt: Der var glade smil og godt humør hele vejen rundt. Det skal være sjovt at spille fodbold. Og heldigvis er det også sjovt at få sved på panden, tackle igennem, lave frispark, knokle som en sindssyg, få krampe i læggen og sætte den i krydset. Husk det: Det kan sagtens være hårdt og sjovt på samme tid.

Og så havde vi jo besøg af Jørgensen, Mathias og Tore. Tak for en god indsats og godt humør til jer også.

Hilsen
Peter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar